Killing billedKillingelistens banner




Bengal information


>Opdrætter liste.
>Bengal Killingeliste
Tilbage til forsiden




Bengalkatten nedstammer direkte fra den Asiatiske Leopardkat ( ALC ),på latin Felis Bengalis .Den lever mange steder i Asien ,både i junglen og i bjergene og på grund af den store geografiske spredning ,er der stor forskel på Leopardkattenes størrelse og farver . Leopardkatten er i naturen sky ,og ikke aggressiv medmindre dens unger er truet eller den selv er trængt op i en krog ,den ønsker mest af alt at flygte hvis den møder mennesker .

Den vildtlevende Leopardkat er målbevidst blevet parret med tamkatte ,bla. plettet tamkat ,Abbysinier ,Burmeser og Egyptisk Mau i de tidlige generationer af Bengaler ,for at skabe efterkommere som ikke er sky og vilde .Det lykkedes med stor succes .Amerikaneren Jean Mill arbejdede allerede i 1960 med at krydse Leopardkatten med tamkatte ,men måtte stoppe i 1966 af private grunde .Leopardkatten var blevet brugt i genforskningen ,fordi den er immun overfor den alvorlige sygdom , katteleukæmi .
Da Jean Mill startede igen i 1983 fik hun derfra et antal hybrider (krydsninger) foræret ,herefter fulgte nogle års vanskeligt avlsarbejde frem til 1986 hvor Bengalen for første gang blev vist på en udstilling .Men først i 1992 blev den godkendt som race og ligestillet med andre racekatte i USA . Den Europæiske godkendelse måtte dog vente til 1999 .

Hvordan ser Bengalen ud ?

Bengalen er en mellemstor kat ,med et lille hoved ,lang muskuløs krop , kraftige ben og en kraftig hale . Den har brune eller sorte pletter på en lysere baggrund ,fra gullig over i beige til mørk gylden .Derud over findes der Sne- og Marble Bengaler .

En del Bengaler har "glitter" et fantastisk sølv eller guldskær ,som ses i pelsen når lyset falder på den .Det skyldes at hvert enkelt hår faktisk er gennemsigtigt .

Bengalen har en anden bevægelses og kropsholdning end andre tamkatte ,hvilket tydeliggør dens vilde forfædre .F.eks. er det helt normalt for den at stå på bagbenene med forpoterne hængende slapt ned ( som en præriehund ) mens den spejder efter "bytte" Dens løb og gang tydeliggør også meget leopardens ,stemmen er anderledes og meget nuanceret .

Adfærd .

Bengalen er en modig ,charmerende ,aktiv og intelligent .Den er sund og robust med en stærk ,men blid personlighed . Den vil sno dig om sin klo ,hvis den øjner en chance og man skal stå tidligt op for at hamle op med dens kvikke hjerne .F.eks. aflurer den hurtigt hvordan en dør åbnes og øver sig til det er lært .Synes den at nu er det legetid ,så bringer den legetøjet til dig .Det at hente en bold kan den blive ved med meget længe .
Den er social og deltager gerne i huslige gøremål .Bengalen er social og aktiv så det er en fordel hvis den ikke er for meget alene ,hos mennesker med lang arbejdstid vil det derfor være en fordel at have to katte eller en hund .
Bengalen er en nem kat at have ,hvis dens behov for kontakt og aktivitet bliver opfyldt og nem at "opdrage"
Trods den vilde oprindelse er Bengalen en udpræget familiekat .Den holder meget af børn ,leger hensynsfuldt og sover gerne i sengen .Den er meget kærlig og ynder nærhed .De fleste Bengaler holder meget af vand og vil gerne lege med under bruseren .Denne svaghed for vand kan dog også betyde fare ,specielt for killinger som ofte er meget optaget af toilettet ,leg på brædtet kan være livsfarligt for en killing , der hvis den falder i ikke selv kan komme op igen .

tekst © Bente Petersen og Susie Mitwally
billeder © Bente Petersen & Kim Pedersen
grafik © Killingelisten.dk


Tilbage til forsiden