Killing billedKillingelistens banner




Toyger information


>Opdrætter liste.
>Toyger Killingeliste
Tilbage til forsiden




toyger Toygeren - en designerkat!

Racen er designet i USA og blev i 2006 godkendt i The International Cat Association (TICA). Navnet udspringer af det engelske ord toytiger (tøjtiger). Det er en sjælden race, som endnu er i udvikling, og det internationale samarbejde mellem verdens få opdrættere af racen er betydeligt og helt nødvendigt for den fortsatte udvikling frem mod det mål, som fra start har været sat for racen.

Udseende:

Toygeren er en kat af medium størrelse. Kroppen er lang og muskuløs og halen lang og gerne tyk. Pelsen er kort og de dramatisk striber leder tankerne hen mod de store tigre, som har stået model for designet. Pelsen er blød som plyds, og kræver ingen pelspleje. Toygeren findes i 2 farver: brun/orange med sorte striber og hvid med sorte striber; ganske som de store tigre.

Temperament:

Toygere er charmerende og livlige katte, som nyder menneskeligt selskab. Det er en sjov kat, som er glad for at snakke og som har en meget varieret stemme, så man hurtigt lærer at forstå, hvad samtaleemnet handler om. Toygere er meget intelligente og nysgerrige, og de er ofte nemme at træne. En toyger er en rigtig dejlig familiekat, der som regel trives bedst sammen med en ligesinde kat som legekammerat.

toyger


Tilbage til forsiden