Killing billedKillingelistens banner




Tyrkisk Angora information


>Opdrætter liste.
>Tyrkisk Angora Killingeliste
Tilbage til forsiden




Historien fortæller at en italiener ved navn Pietro della Valle bragte de første Tyrkiske Angoraer til Europa i 1500-tallet, de blev beskrevet som ”askefarvede, gråbrune og plettede, meget skønne at se på”, og de blev snart eftertragtede luksus kæledyr ved hofferne i Europa, men blev i løbet af et par hundrede år fortrængt af perseren. Den Tyrkiske Angora er nok den ældste nulevende racekat i verden, men var i det 20ende århundrede ved at uddø på grund af perseren, for at sikre deres national kat fra at uddø, begyndte man at opdrætte dem i de Zoologiske haver i Tyrkiet. I starten var det kun de hvide katte man opdrættede, og man førte ingen stamtavler over dem, men i dag bliver de stambogsførte med navn og nummer, men det er desværre ikke anerkendt af FIFe, så selv om katten har alle sine aner på stamtavlen fra Tyrkiet, kan den se temmelig tom ud nå den bliver ført over på en FIFe stamtavle.

Der har siden midt i 60erne været opdrættet Tyrkiske Angora i USA og Europa. Desværre for den Tyrkiske Angora tolkes standarden på forskellige måder, hvad man som opdrætter hurtig bliver klar over, man må med beklagelse se at nogle dommere fortrækker den ekstreme type, dvs. orientaler typen med lang pels, men den ligger langt fra den oprin- delige Angora og det må da, som opdrætter være ønsket om at bevare og beskytte den oprindelige race, at man avler killinger og udstiller, og ikke for at ændre den.

Angoraen er en middelstor kat, hankatten lidt større, den er slank (men ikke orientaler slank), elegant og graciøs i sine bevægelser, og med en silkeblød semilanghårs pels uden underuld. Den findes i alle naturlige farve varianter og alle øjen farver er tilladt. Den Tyrkiske Angora ligner på mange måde den Tyrkiske Van, men har et roligere temperament. Den kan godt lide at ligge hos en, gemme sig i vasketøjet og være med i alt ting. Den er utrolig kælen, og værdsætter kontakten med sine mennesker højt. De snakker meget og er også meget madglade, de lærer meget hurtigt hvornår man smør- er madpakker og laver mad, og man skal ikke lade noget mad eller kage ligge, det meste glider ned, de er som regel ingen kost foragter. Der udover er de også meget sociale over for hinanden, og hankatten har ikke noget imod at være sammen med sine killinger, som han sagtens kan kende fra andre.

I 1989 anerkendte FIFe den Tyrkiske Angora, men kun i hvid, men racen har siden 1. januar 1994 været anerkendt i alle naturlige farver. Den første tyrkiske angora, en ung han, hvid og odd-eyed men døv (Ali Pasha-Han), kom til Danmark i 1990 fra Rusland og senere samme år kom en ung sort hunkat (Ybelle vom Samland) fra Tyskland. Disse to blev forældre til det første kuld Tyrkiske Angora killinger her hjemme. Der er siden kommet Angoraer her til fra Amerika, Rusland, Holland og Tyskland, men trods det, er det sjældent at se dem på udstilling herhjemme, og dem man ser, er ofte gengangere. Der knytter sig også en del overtro til den Tyrkiske Angora, det fortælles at Tyrkiets ”landsfader” Kemal Atatürk vil blive genfødt, i skikkelse af en døv, hvid odd-eyed Angora han. En anden historie der er blevet fortalt, er at Atatürk havde drømt at en der blev bidt i hælen at en hvid odd-eyed Angora han, ville blive en stor hjælp for ham i hans politiske arbejde, så racen blev meget populær hos ambitiøse politikere, og har senere spredt sig til den bredere del af befolkningen. De fleste tyrkere tror at kattene ikke må føres ud af landet, da de så ville dø på grund af den fremmede ernæring og luft. Sjovt nok hørte jeg det selv den historie, da jeg fortalt en tyrker at jeg havde den slags katte, og måtte fortælle ham at mine katte levede da i bedste velgående. Man må håbe for racen, at der vil komme en smule flere opdrættere her i landet, så man ser lidt mere til racen herhjemme, og det er ikke den helt store udfordring at gå i gang med avlen herhjemme, da der findes et virkeligt godt avls materiale i Tyskland.

tekst, billeder & grafik © Killingelisten.dk


Tilbage til forsiden