Den Tyrkiske Angora

Historien fortæller at en italiener ved navn Pietro della Valle bragte de første Tyrkiske Angoraer til Europa i 1500-tallet, de blev beskrevet som ”askefarvede, gråbrune og plettede, meget skønne at se på”, og de blev snart eftertragtede luksus kæledyr ved hofferne i Europa, men blev i løbet af et par hundrede år fortrængt af perseren.
Den Tyrkiske Angora er nok den ældste nulevende racekat i verden, men var i det 20ende århundrede ved at uddø på grund af perseren, for at sikre deres national kat fra at uddø, begyndte man at opdrætte dem i de Zoologiske haver i Tyrkiet. I starten var det kun de hvide katte man opdrættede, og man førte ingen stamtavler over dem, men i dag bliver de stambogsførte med navn og nummer, men det er desværre ikke anerkendt af FIFe, så selv om katten har alle sine aner på stamtavlen fra Tyrkiet, kan den se temmelig tom ud nå den
bliver ført over på en FIFe stamtavle.

Der har siden midt i 60erne været opdrættet Tyrkiske Angora i USA og Europa. Desværre for den Tyrkiske Angora tolkes standarden på forskellige måder, hvad man som opdrætter hurtig bliver klar over, man må med beklagelse se at nogle dommere fortrækker den ekstreme type, dvs. orientaler typen med lang pels, men den ligger langt fra den oprin- delige Angora og det må da, som opdrætter være ønsket om at bevare og beskytte den oprindelige race, at man avler killinger og udstiller, og ikke for at ændre den.

Angoraen er en middelstor kat, hankatten lidt større, den er slank (men ikke orientaler slank), elegant og graciøs i sine bevægelser, og med en silkeblød semilanghårs pels uden underuld. Den findes i alle naturlige farve varianter og alle øjen farver er tilladt. Den Tyrkiske Angora ligner på mange måde den Tyrkiske Van, men har et roligere temperament. Den kan godt lide at ligge hos en, gemme sig i vasketøjet og være med i alt ting. Den er utrolig kælen, og værdsætter kontakten med sine mennesker højt. De snakker meget og er også meget madglade, de lærer meget hurtigt hvornår man smør- er madpakker og laver mad, og man skal ikke lade noget mad eller kage ligge, det meste glider ned, de er som regel ingen kost foragter. Der udover er de også meget sociale over for hinanden, og hankatten har ikke noget imod at
være sammen med sine killinger, som han sagtens kan kende fra andre.

I 1989 anerkendte FIFe den Tyrkiske Angora, men kun i hvid, men racen har siden 1. januar 1994 været anerkendt i alle naturlige farver. Den første tyrkiske angora, en ung han, hvid og odd-eyed men døv (Ali Pasha-Han), kom til Danmark i 1990 fra Rusland og senere samme år kom en ung sort hunkat (Ybelle vom Samland) fra Tyskland. Disse to blev forældre til det første kuld Tyrkiske Angora killinger her hjemme. Der er siden kommet Angoraer her til fra Amerika, Rusland, Holland og Tyskland, men trods det, er det sjældent at se dem på udstilling herhjemme, og dem man ser, er ofte gengangere. Der knytter sig også en del overtro til den Tyrkiske Angora, det fortælles at Tyrkiets ”landsfader” Kemal Atatürk vil blive genfødt, i skikkelse af en døv, hvid odd-eyed Angora han. En anden historie der er blevet fortalt, er at Atatürk havde drømt at en der blev bidt i hælen at en hvid odd-eyed Angora han, ville blive en stor hjælp for ham i hans politiske arbejde, så racen blev meget populær hos ambitiøse politikere, og har senere spredt sig til den bredere del af befolkningen. De fleste tyrkere tror at kattene ikke må føres ud af landet, da de så ville dø på grund af den fremmede ernæring og luft. Sjovt nok hørte jeg det selv den historie, da jeg fortalt en tyrker at jeg havde den slags katte, og måtte fortælle ham at mine katte levede da i bedste velgående.
Man må håbe for racen, at der vil komme en smule flere opdrættere her i landet, så man ser lidt mere til racen herhjemme, og det er ikke den helt store udfordring at gå i gang med avlen herhjemme, da der findes et virkeligt godt avls materiale i Tyskland.

tekst, billeder & grafik © Killingelisten.dk
“van”;”Temperament.

Den Tyrkiske Van er en livlig, intelligent og social kat, som er meget hengiven. Den følger opmærksomt med hvad der sker omkring den og ”snakker” gerne med i Jeres samtaler. Den er nysgerrig og lægger ofte hovedet på skrå for at studere noget interessant. En Van elsker alle der vil lege med den og den apportere gerne ting. En Van vil gerne være der hvor der sker noget, den elsker at være i centrum og får den al din opmærksomhed ”snakker” den til dig og spinder højt.
Den har en stor forkærlighed for vand, lige fra at lege med vandet til at svømme, hvilket selvfølgelig er en herlig fordel, når du skal have dem vasket inden en udstilling, men ellers kan være lidt belastende, da man hverken kan have sit eget badevand, opvaskevand eller andet vand for sig selv, uden der også er en kat i det.
Den Tyrkiske Van er en robust kat, der holder meget af at være udendørs. Den lader sig hverken afskrække af sne eller regn, men synes snarere at nyde et sådan vejr. Det kan derfor anbefales, at den har adgang til en løbegård. Dette er ikke bare for kattens skyld (for den kan til nød undvære), men også af hensyn til dets menneske. En løbegård er således en nødvendighed, hvis man vil se den udvikle en stor og flot vinterpels.

Kropsbygning.

Tyrkisk Van er en middelstor kat, en hankat kan veje op til 8 – 9 kg, hunkatten dog en del mindre. Vægten hos en Tyrkisk Van kommer i anden række, men skal stå i forhold til knoglestruktur og skelet, da de vokser i op til 5 år…
Kroppen skal være lang og muskuløs, med hale og ben af middel længde og sirlige runde poter med duske mellem tæerne. Hankatte er særlige muskuløse over hals og skuldre, hunkatten mere feminin. Hovedet skal set forfra være kort og kileformet med stærkt behårede, store opretstående ører med runde spidser. Næsen skal være middel lang og lige, der ved næseroden bukker en anelse indad. Næsespejl, ørets inderside og trædepuderne skal være rosa.
Halen skal være middel lang og busket, der svajer frem og tilbage når de går.

Pels.

Et imponerende træk hos en Tyrkisk Van er netop pelsen, den er semilanghåret, og har dermed så godt som ingen pelspleje!
Pelsen er utrolig blød og kashmir lignende, der er ingen under uld, så pelsen filtre ikke og er derfor meget let at holde.
Pelsen har en variabel længde, lang og kraftig om vinteren (hvis kattene kommer ud i løbegård) og noget kortere om sommeren.
Dog vil det være en rigtig god ide at børste dem, især i foråret… hvis de har gået ude om vinteren, da man så slipper for at have store hvide totter liggende rundt omkring og så for at mindske at de kaster en masse hårboller op.
Så absolut minimal pelspleje, og pelsplejen er ikke for kattens skyld, men for din egen

Farver.

Pelsen skal være kalkhvid uden mindste spor af gult. Den skal have to pletaftegninger i ansigtet ovenfor øjnene som er delt af en hvid streg. Denne pletaftegninger (gardiner) må kun gå ned til øjets kant og om til bagsiden af ørets underkant. Øerne skal være hvide, næsespejl, trædepuder og indersiden af øret skal være svagt rosa. Halen skal ligeledes være farvet og have røgfarvede ringe (meget tydelige ring-aftegninger hos killinger) og farven må strække sig et lille stykke op på lænden fra haleroden. Endvidere er pletter på kroppen tilladt, ofte er pletterne ikke ensfarvede, men agouti.
Det mest påfaldende træk ved katten er dens aftegninger sædvanligvis 2 farvede pletter mellem ørene (gardiner), delt af en hvid skilning, og så den farvede buskede hale. Der kommer i nogle kuld med mange pletter, de må helst ikke holdes ude af avl, for hvis man bliver ved med at parre de katte med de bedste aftegninger og ingen pletter, vil det ende med ingen farve i ansigt og halve hvide haler, da katten genetisk er en rød kat med et hvid plet gen.

Godkendte farver.

Rød/hvid, TUV d og rød agouti/hvid, TUV d 21.

Creme/hvid, TUV e og creme agouti/hvid, TUV e 21.

Blå/hvid, TUV a og blå agouti/hvid, TUV a 21

Blå skilpadd/hvid, TUV a og blå skilpadd agouti/hvid, TUV a 21

Sort/hvid, TUV n og sort agouti/hvid TUV n 21.

Skildpadd/hvid, TUV f og skildpadd agouti/hvid, TUV f 21.

Øjne.

Øjnene skal være store, mandelformede og let skråsiddende, og have rosa eyeliner.
Følgende farver er godkendte

Blå, 61

gyldne, 62

oddeye, 63

Oprindelse.

Den Tyrkiske Van og den Tyrkiske Angora er nært beslægtede racer i Tyrkiet, ligesom racerne herhjemme. Den Tyrkiske Van kommer fra det østlige Tyrkiet, fra området omkring Van-søen med data tilbage 1600 år f. Kr. Vanen kom til Europa i 1955 med to engelske fotografer, Laura Lushington og Sonya Halliday, som importerede en han og en hun. Den første Tyrkiske Van kom til Danmark i 1977. Men avlen kom først i gang i 1988. Den første Van som opnåede titlen Europa Champion var den Engelske opdrættede hankat ”Akdamar Binbasi”. Den var ejet af ”Thrige DK”.
Den Tyrkiske Van er ikke nogen udbredt race i Dk, da vi herhjemme kun har ca. 123 katte, men vi håber selvfølgelig at den med tiden bliver meget mere kendt.

Skriv et svar Annuller svar