Det skal du overveje, før du køber en kat

Det skal du overveje, før du køber en kat
Foto: Shutterstock.com

Sponsoreret indhold

Der er mange danske familier der går og drømmer om at udvide familien med en kat. Katte er fantastiske væsner, der har en masse personlighed. Selvom katte er meget selvstændige og ofte passer sig selv, så har de stadig brug for pleje og omsorg.

Der er stor forskel på hvad en kat har af behov i forhold til en hund. Du kan sagtens tage på forlænget weekend eller på ferie og lade katten blive hjemme, så længe der er nogen til at give den mad, vand og et klap i ny og næ.

Skal du have en kat eller ej?

Det er vigtigt at du og familien overvejer om det er det rigtige at få en kat, da I skal være sikre på at kunne opfylde dens basale behov. Katte ønsker menneskelig kontakt på deres egne præmisser. Det vil sige, at når du har lyst til at nusse og kæle, så er det ikke ensbetydende med at katten har det.

Derfor skal du sætte dig ind i dens kropssprog, så du har en ide om, hvornår katten er glad, kælen, sur, legesyg og lignende. Det er især vigtigt hvis der er børn i familien, som kan have svært ved at tolke en kats kropssprog.

Kattens basale behov

En killing skal være inde den første tid, så den kan vænne sig til sit nye hjem. Derfor skal du have styr på hvad den har af behov til udstyr for at få sit basale behov opfyldt. En kat skal have fri adgang til drikkevand og mad, da en kat spiser mange gange i løbet af et døgn. Derudover skal den have et kattetræ, en kattebakke samt legetøj af forskellig art.

Nogen katte er vilde med bolde, imens andre kan lide plysmus eller drillepinde. Uanset hvad skal du have mulighed for at aktivere din kat, da den ikke kan komme udenfor før den har vænnet sig til sit nye hjem.

Find det perfekte familiemedlem

Hvis du og din partner mener at I kan give en killing det perfekte hjem, så gælder det om at finde en killing.

Der findes både private opdrættere men også internater hvor du kan adoptere en kat. Det er en stor beslutning at få en kat, da du har ansvaret for den. Det er vigtigt, at du får købt kvalitetsfoder fra dyrlægen og får den sygeforsikret således, at den er dækket ind i tilfælde af sygdom. Du skal glæde dig til at få katten hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*