Maine Coon

Maine Coon

Historien:

Der findes mange historier om hvordan denne pragtfulde race er opstået, men ingen keder helt den rigtige historie, her fortælles et par af dem.

For at starte i det fiktive hjørne, så går der historer om at Maine Coon katten er en blanding af en Kat og vaskebjørn (racoon) Dette skyldes nok at de begge har en stor busket hale, men denne version kan slet ikke lade sig gøre rent genetisk, men det er en meget sjov lille annekdote.

Et andet bud på Maine Coon kattens oprindelse, og nok den mest romantiske, er at dronning Marie Antoinette ville flygte fra Frankrig under revolutionen. Hun beordrede kaptajn Samuel Clough til at forberede rejsen, heldet var dog imidlertid ikke med hende, hun blev fanget og halshugget. Forinden havde kaptajnen læsset hendes ting, deriblandt 6 langhårskatte. Disse skulle være grundlaget til Maine Coon katten som vi kender den idag.

Et tredje bud går ud på at en sømand ved navn Coon bragte Perser og Angora katte med sig hjem til USA´s østkyst, hvorefter der begyndte at komme langhårs katte rundt omkring i kuldene. Kattene blev kaldet Coon´s katte efter sømanden, senere kom Maine med så Racen kom til at hedde Maine Coon.

Det mest realistiske bud på Maine Coon kattens oprindelse er nok den at sømænd har bragt katte med sig tilbage til USA. Disse racer kan være Norsk Skovkatte, Perser eller Agora, men det er der ikke nogen der ved med sikkerhed. Maine Coon katten er et godt eksempel på at at den stærkeste overlever.

Maine Coon katten var allerede en meget populær på udstillinger i 1800-tallet. På udstillingen i Madison Square Garden i 1895 blev en sort tabby Maine Coon ved navn Cosie Best in Show. Desværre forsvandt Maine Coon katten fra udstillingerne i 1920’erne pga. stigende interesse for andre katte racer såsom Perser. Det blev hårde tider for Maine Coon katten som race, i 1959 blev den erklæret for uddød, heldigvis var dette en overdrivelse.

Temperement:

Det er ikke uden grund at Maine Coon katte ofte bliver omtalt som “the gentle Giant” hvilket betyder noget i retningen af “Den blide kæmpe” Maine Coon katten er liså kærlig og hengiven som den er stor og ser bister ud. De er stort set med i alting og de giver gerne en hjælpende pote, selvom det ikke altid er den store hjælp snarre det modsatte, deres adfærd bliver ofte sammenlignet med hunde. Maine Coon trives udemærket inden døre bare man sørger for at have tilsvarende kradse milijøer, det kan være lidt belastende for sofaen at have en 4-8 kg tung kat hængende og kradse i den.

Maine Coon katten er meget social og omgængelig, de trives godt sammen med andre racer selvom det kan være noget af en mundfuld for en voksen Perser at få et Miine Coon Teenager inden for døren.

Uddsende:

En af de ting der har gjort Maine Coon katten populær er den ekstreme størelse, en hunkat vejer typisk fra 4 til 7 kg og en hankat ligger ofte på 6 til 8 kg. Der findes meget store Maine Coons men de er yderst sjældne. Udtrykket på en maine Coon skal være maskulint med en firkantet boks (snudeparti) hvor hagen er fast i lige linje med overlæben og snuden, næsens profil skal være let konkav. Ørene skal være højt sat på hovedet de skal være placeret med et øres brede imellem. Store tufser på spidserne er ørene er ønskeligt. Kroppen skal være lang og kraftfuld med alle dele i proportion som ender ud i halen som skal være mindst lige så lang som kroppen, målt fra skulderblad til halerod.

Farve:

Alle farver er tilladt, undtagen pointede varianter, farven chokolade, cinnamon, lilla, fawn og burmeserfaktorer. Enhver mængde af hvidt er tilladt.



tekst © Kim Pedersen

Billeder © Anette Becker & Kim Pedersen

grafik © Killingelisten.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*