Højt blodtryk øger kattens risiko for at blive blind
I maj måned rettes fokus mod højt blodtryk – hypertension. Over hele verden øges opmærksomheden omkring konsekvenserne af højt blodtryk, en sygdom, som kan give anledning til alvorlige skader på flere af de store organer. Mange ved ikke, at højt blodtryk også er et stort skjult sundhedsproblem hos ældre katte.
Katte får også højt blodtryk og det er let at forebygge!
Overraskende få mennesker ved at også katte kan rammes af højt blodtryk. Sygdommen kaldes ofte for ”The Silent Killer”, da der sjældent ses nogen tidlige advarselstegn. Hypertension kan derfor få omfattende konsekvenser for kattens helbredstilstand, da lidelsen oftest diagnosticeres for sent.
Det skriver Dagens.dk.
Højt blodtryk er en tikkende bombe.
Højt blodtryk kan være en tidsindstillet bombe i forhold til kattens helbred.
– Hos katte kan højt blodtryk forårsage alvorlig skade på vigtige organer som øjne, nyrer, hjerte og hjerne” forklarer Lene Thaulow, Chefdyrlæge på Evidensia Vordingborg Dyrehospital. ”Desværre er det en sygdom, der udvikler sig i det skjulte og ofte uden advarselstegn, som kan opdages af katteejeren. Katten kan virke til at have det godt, indtil blodtrykket undersøges eller forårsager alvorlige skader.
Pludselig blindhed ses hyppigt
Højt blodtryk er en almindelig sygdom hos kat og kan resultere i akut blindhed.
– Højt blodtryk i øjet kan få nethinden til at bløde eller endda løsne sig, hvilket fører til et fuldstændigt tab af synet, udtaler Ann Refstrup Strøm, Specialist i øjensygdomme hos dyr på Evidensia Malmö Djursjukhus.
– Blindhed opdages som regel først, når katten begynder at gå ind i ting, og i dette stadie har blodtrykket ofte været højt i nogen tid. Desværre, bliver mange katte først diagnosticeret for sent og kommer derved for sent i behandling til at få synet helt eller delvist tilbage. Jævnlige blodtryksmålninger og øjenundersøgelser hos katte i risikogruppen kan hjælpe til at diagnosticere og behandle forhøjet blodtryk i tidligere stadier hvor chancen for at beholde synet er størst,
Studier viser at mindst 1 ud af 8 katte over 9 år berøres af denne sygdome og hvis katten har en kronisk nyresygdom eller en overaktiv skjoldbruskkirtel, så er risikoen endnu større, 1 ud af 3 har højt blodtryk.
Forebyggelse er nøglen
Forebyggelse er nøgleordet, når man taler om hypertension hos kat, idet tidlig opdagelse og behandling af lidelsen kan forhindre skade på de vigtige organer. Diagnosen stilles let ved at få målt kattens blodtryk hos dyrlægen.
– Det er en nem og smertefri procedure, som når man måler blodtryk på et menneske” forsikrer dyrlæge Lene Thaulow. En lille oppustelig cuff placeres på kattens ben eller hale, og blodtrykket kan således måles med det samme. De fleste katte tolererer proceduren uden problemer.
Katteorganisationen ISFM (International Society of Feline Medicine) anbefaler at man måler kattens blodtryk mindst én gang om året fra katten er 7 år og to gange om året efter 12 års alderen. Regelmæssig måling af blodtrykket kan hjælpe med at opdage højt blodtryk i tide og forhindre skader på organer som øjne, nyrer, hjerte og nervesystemet.
”Feline Hypertension Month” øger kendskabet
For første gang nogensinde sætter kampagnen ”Feline Hypertension Month” fokus på problemet for at øge kendskabet til højt blodtryk hos kat.
– Med denne kampagne sigter vi mod tidligere opdagelse og bedre behandling af katte med højt blodtryk.” siger Emelie Guillot, dyrlæge ved Ceva Animal Health*. ”Et nyligt studie viste at 74% af katteejerne aldrig havde hørt om hypertension hos kat. Det er derfor vi har påbegyndt en række tiltag, som skal øge opmærksomheden omkring hypertension hos kat- en tilstand som er nem at diagnosticere og behandle, men som kan få alvorlige konsekvenser, hvis den ikke opdages i tide”.
Skriv et svar