Katteterapi – helbredsmæssige fordele ved at leve med en kat

En kat er et fantastisk dyr. Den er selvstændig, men nyder samtidig også at blive forkælet. Men det er ikke kun hyggeligt og dejligt at have en kat – det viser sig også at have helbredsmæssige fordele at have en kat som kæledyr. 

Er man i selskab med en kat, giver det psykologiske og fysiske forbedringer. Derfor er det yderst gavnligt at have kat, og det er faktisk mere gavnligt, end mange går rundt og tror. 

Læs med her på siden og bliv klogere på, hvilke fordele det har for dig, din krop og dit sind at leve sammen med en kat. Efterfølgende vil du i den grad få lyst til at udvide husstanden med et lille, pelset væsen, eller måske du går hen til din kat og giver den et ordentligt smækkys. 

Terapi med katte – depression, angst og stress 

Når man har kat, skabes en speciel forbindelse og relation mellem ejeren og katten. Denne relation kan være med til at behandle depression, stress og angst. Det er også vist, at folk med hjerteproblemer oplever forbedring, hvis de bor sammen med en kat. 

En kat kan selvfølgelig ikke kurere sygdomme og lidelser 100 %. Men den kan helt klart forbedre vilkårene for ejeren og dermed også ejerens livskvalitet. Døjer du med smerter, ensomhed, angst, depression eller stress, kan du derfor overveje at købe en kat. Er dette ikke tilstrækkelig for dig, kan du også læse om alternativ medicinering her. 

Uanset om du har en lidelse eller ej, er det særdeles fordelagtigt at have en kat. Især ældre eller mennesker, som bor alene, anbefales at få en kat som rigtig godt selskab. 

Giver ansvar og kræver minimum pleje

Er der børn i familien, er der også andre fordele ved at anskaffe sig en kat. Det er nemlig et stort ansvar for børn at have et kæledyr i huset. Katten skal fodres, trænes, underholdes og passes – og dette er nogle ansvarsfulde opgaver at lære et barn. 

Det er derudover vigtigt at lære barnet, at katten ikke er et legetøj. Katten skal elsket og respekteres, og barnet skal altså lære ikke at slå katten, hive den i halen eller kaste sig ovenpå dem. Dette er også en god måde at lære mådehold, rolighed og ansvar på. 

Er familien eller husstanden travl i hverdagen, kan meget dyrepleje være en byrde. Men her er katten igen det oplagte kæledyrsvalg. En kat kræver nemlig minimal pleje. Så snart katten har lært at anvende sin kattebakke, vil den altid bruge den og være et renligt dyr. Derudover skal katten blot spise, drikke, vaccineres samt tjekkes af dyrlægen i ny og næ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*