Norsk Skovkat

Norsk Skovkat

Norsk Skovkat er en race, der selv i dag flere steder i de Norske fjelde lever som vore egne “bondegårdskatte” her i Danmark.

Den er udrustet med en fantastisk semilang pels, som er delt op i to lag, nemlig et inderste lag kaldet Underuld og et yderste lag kaldet Dækhår, som er en anelse olieret.

Den har store runde poter med “snesko”. Det kalder man pelsen, der stritter ud mellem tæerne på den.

Det gør, at den har lettere ved at færdes på al den sne, som der nu engang er i Norge.

Så man kan godt sige, at det Norske vejr har været med til at forme den Norske Skovkats pels, så den lettere kan leve frit i naturen, under naturens små luner.

Det er en kraftig, stor og muskuløs kat, meget smidig i sine bevægelser.

Den elsker at klatre i træer og ses gerne på den højeste gren, og man vil altid se den klatre med hovedet først ned, den er nemlig ikke bange for højder.

Den Norske Skovkat er en klog kat, faktisk er der ikke meget, den ikke kan, og ellers lærer den det hurtigt.

Den er hengiven, rolig, kælen, imødekommende og lærenem.

Mange kloge folk har gisnet og talt meget om, at den Norske Skovkat måske har haft en celle eller to med i starten af den Race, vi i dag kalder for Maine Coon.

Man mener nemlig, at der i tidernes morgen var Norske Skovkatte med ombord på de handelsskibe samt andre skibe der sejlede til Maine.

Måske er det årsagen til, at det idag er Norsk Skovkat og Maine Coon der er blandt de mest populære racer i hele verden, og måske er det også årsagen til, at mange endnu har lidt svært ved, at se den store forskel på de to racer.

En sammenligning med den Norske Skovkat, kan man sige følgende om Maine Coon:

  1. Sæt 10 Norske Skovkatte på bordet og glasset vil blive stående…
  2. Sæt 1 Maine Coon på bordet og du er sikker på glasset er væltet…


    Billed © Kirsten Sommer

grafik © Killingelisten.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*