Perser

Der er set perserkatte afbilledet på de gamle persiske relieffer, helt tilbage før kristus. Og en opdagelsesrejsende ved navn Pietro della Valle menes at have bragt perser katte med til Europa fra Teheran allerede i 1525. I 1905 blev de første kendte danske persere registreret i københavn. Først hed de angora katte, men i 1965 fik Tyskland ændret navnet til persere.


Perserkatten er utrolig velegnet som familie kat. Den har et roligt temperament, er hengiven, kælen og falder let til i nye omgivelser. Den er blid, tillidsfuld og meget velegnet som inde kat. En god legekammerat for alle børn små som store.

Den findes i et utal af farver og mønstre.


Colourpointen har maskefarver som siameseren, ligesom den har blå øjne.


Exotic er den korthårede udgave af perseren, og findes i de samme farver. Pelsen er kort og meget blød, med underuld, der får pelsen til at stå op.


Pelspleje hos en perser kan være forskellig fra kat til kat. Men som hovedregel skal man regne med at skulle rede den igennem et par gange om ugen. En gang imellem skal den vaskes. Dette gør pelsen lettere at holde.


Kroppen skal være compact, lav og muskuløs, med gode benstammer, Hovedet rundt med en god hvælvet pande. Halsen kort og stærk. Øjnene runde og åbne, med en god dyb farve, de må ikke være skrå. Næsen kort med tydelig stop, men bred med åbne næsebor. Ører små og afrundede med tuffer. Pelsen lang og blød. Halen kort og busket.




tekst © Gitte Scherlund

grafik © Killingelisten.dk”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*