3 bedste film med katte

For mange er det hunden, der er menneskets bedste ven – men der er også mange, hvis hjerte er faldet for katten. En kat er et selvstændigt dyr, men giver alligevel masser af glæde og kærlighed. En undersøgelse foretaget af Dyrenes Beskyttelse viser, at hele 21 % i Danmark har kat, og det er derfor et yderst populært kæledyr.

Er du blandt dem, der bare elsker de lodne katte med bittesmå knurhår, bløde trædepuder og spindende stemmer, er du sikkert også vild med film, der omhandler katte. Mangler du idéer til, hvilken film med katte du skal se næste gang, får du et bud på de tre bedste her. 

Den Bestøvlede Kat – spin-off til Shrek

Man bliver aldrig for gammel til at se animationsfilm. Dette er heldigt, for der findes mange filmklassikere i animationsgenren. Her tæller bl.a. Shrek, og denne film har fået en spin-off version, hvor det er den nuttede kat, der er i fokus. Det er selvfølgelig Den Bestøvlede Kat, der er tale om. 

I denne animationsfilm møder vi Den Bestøvlede Kat, inden den mødte Shrek, Æslet og alle de andre personer i Shrek-filmene.  Der er et væld af eventyrreferencer samt sjove katte-jokes implementeret i filmen, og du vil derfor føle dig underholdt hele filmen igennem.

Den Bestøvlede Kat kan både ses med dansk og engelsk tale. Vælger du den engelske version, er det den altid seje Antonio Banderas, der lægger stemme til hovedpersonen. 

Aristocats – den helt gamle Disney-klassiker

Man kan nærmest ikke nævne ordet kattefilm uden at nævne Aristocats. Filmen er produceret af Walt Disney og er oprindeligt fra 1970. Det er altså en gammel film, men dette betyder ikke, at den ikke holder endnu.

Langt de fleste har set Aristocats et utal af gange gennem barndommen. Derfor er det et nostalgisk gensyn at se O’Malley, Duchess, Roquefort, Scat Cat, Marie, Berlioz og Toulouse. Har du selv fået børn i mellemtiden, er det en oplagt film at vise de små, som sikkert også er ellevilde med søde, små katte. 

Det er en kærlighedshistorie om baggårdskatten og en aristokratisk kattefamilie, der møder hinanden. Filmen er udover katte også spækket med god musik, som i den grad må siges at være jazz-inspireret. 

Garfield: The Movie – den tykke, orange kat

En af de mest velkendte katte-karakterer verden over er Garfield. Den tykke og orange kat har selvfølgelig fået sin egen film, hvor Jim Davis’ tegneseriekarakter bliver bragt til live. Garfield er computeranimeret, mens resten af filmens dyr og mennesker er virkelige.

Filmen er fra 2004 og har skuespillere som Breckin Meyer, Jennifer Love Hewitt og Stephen Tobolwsky på skuespillerlisten. Det er Bill Murray, der lægger stemme til den altid lasagne-glade Garfield. 

Kan du ikke få nok af Garfield i denne sjove animationsfilm, kan du se meget mere til ham i opfølgeren, Garfield: A Tail of Two Kitties fra 2006. Der er altså masser af kattefilm at kaste sig over, hvis du er vild med Garfield og alle hans udfordringer i livet. 

Få flere idéer til filmvalg på Flix, hvor du også kan læse om alt det nye inden for filmverdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*